Moderne dans er en levende bevægelseskunst, der hele tiden forandrer sig og afspejler sin tids ånd. Den opstod omkring år 1900 som en kreativ modvægt til den klassiske ballets strenge regler og er blevet en af de frieste og mest udtryksfulde retninger inden for koreografi.
I dag har moderne dans to hovedretninger. Den første udsprang af ekspressionismens æstetik, hvor målet er at formidle danserens personlige oplevelser eller koreografens idé gennem bevægelse, følelser og en personlig stil. Den anden blev formet af konstruktivismen og den abstrakte kunst og lægger vægt på struktur, form og eksperimenter med rummet. I Europa bruger man oftest betegnelsen contemporary dance, mens man i USA taler om modern eller postmodern dance.
Moderne dans henter inspiration fra mange teknikker og kulturelle traditioner – fra vestlige bevægelsesskoler til østlige praksisser som qigong, tai chi og yoga. Det samlende er en dyb sanselig og kinæstetisk bevidsthed om sig selv og evnen til at udnytte kroppens muligheder så fuldt og harmonisk som muligt.
Contemporary kaldes ofte en intellektuel dans: Den kræver ikke kun fysisk træning, men også en indre parathed til at udtrykke sig. Her er ingen faste rammer – hver danser skaber sit eget koreografiske sprog ud fra egne erfaringer, følelser og livssyn. Dansen bliver ikke bare en optræden, men en ærlig samtale med verden i bevægelsens sprog.
